sm123

Der er i dag rigtig mange måder at holde ferie på. Rejselængde, periode, destination og mål er ikke længere givet og det ene udelukker samtidig ikke det andet. Når dette er sagt er der 3 overordnede måder du som dansker kan holde ferie på. Alle er de givende, men det kan være vidt forskelligt hvad du får ud af dem. Hvis du står og mangler lidt inspiration til hvordan du skal holde din næste ferie, bør du læse med her.

Bliv hjemme med fokus på det praktiske

Er ferie hjemme en ferie? Det kan det sagtens være. Når du har fri fra arbejde, har du i princippet ferie, og man skal bruge sin ferie på det man har allermest behov for, samt lyst til. Der kan være mange årsager til at man vælger at holde ferie hjemme og ikke tage nogen steder. Det kan være at økonomien ikke er der til at tage nogen steder hen, men det kan også være at du i netop denne ferie har valgt at have fokus på at få ordnet nogle praktiske ting i hjemmet. Det kan være at du skal have malet huset udenfor, have lagt gulv i stuen, have repareret hegnet, indrettet soveværelset eller noget helt andet. En uges ferie giver dig mulighed for fordybelse i disse ting og sørger for at du kan nå til enden med et specifikt projekt, som du efterfølgende vil nyde godt af. Gør-det-selv projekter kan være sjove, men mest hvis du har tiden til det. Det er en tilfredsstillende at kunne stoppe op bagefter og kigge fx på det nylagte gulv og vide at det har du selv ordnet. Så ferien kan altså sagtens bruges hjemme og med praktiske ting for øje. Som familie kan man ligeledes være sammen om nogle projekter; store som små.

kamera

Rejs ud i verden

Mange forbinder ferie med at rejse. At komme afsted til fx varme lande med hvide sandstrande og afslapning. Det er indbegrebet af ferie og noget som danskerne også vælger i større og større grad. I takt med at efterspørgslen efter udenlandsrejser er steget er udbuddet fulgt med. Dette har betydet stor konkurrence udbyderne imellem, hvilket kommer dig som forbruger til gode. Det betyder nemlig at du i dag kan finde attraktive rejser til gode priser. Rejser du i højsæson vil prisniveauet være på sit højeste, mens det kan være noget billigere, såfremt du har mulighed for at rejse uden for skolernes ferier.

Der er uendelige muligheder når det kommer til destinationer. Rejs efter det du ønsker at opleve og hvad der inspirerer dig mest. Skal du uden for Europa vil rejsetiden naturligvis være noget længere, og der for kan dette gøres i forbindelse med at du har mere end en uges ferie. Rejser i udlandet behøver ikke være med fly, det kan ligeså godt være en kør-selv-ferie med større fleksibilitet til at se forskellige steder undervejs.

Tag på ferie i smukke Danmark

Der er rig muligheder for at holde ferie i Danmark. Der er garanteret masser af steder du ikke har været i landet. Danmark byder som bekendt på en masse forskellige små byer og hermed historie, arkitektur og kulinariske oplevelser. For børnefamilier er der ligeledes en masse at opleve i form af forlystelsesparker og andet. Landet er ikke større end at man kan nå fra den ene ende af landet til den anden ende på en halv dag. I Danmark det det fx populært at leje sommerhuse i sommerhalvåret, hvorfor du må være ude i god tid. Ligeledes kan man leje feriehytter, hotel m.m. Landet er ligeledes fyldt med campingpladser hvor du kan bo i hytter eller slå dit eget telt op.