sm123

Efter et par år med nedlukninger er det ikke så underligt, hvis din rejselyst er ved at være stor.

Sådan er der mange danskere, der har det, men der kan stadig komme meget i vejen, inden man skal ud og rejse, og derfor må mange afmelde ferien igen, og for nogen bliver det lige i sidste øjeblik. Det er uheldigt for dem, men godt for dig. Hvis du er på jagt efter en rigtig billig ferie, så er afbudsrejser nemlig lige sagen.

Hvem vil ikke gerne spare penge på rejsen? Så der er mere at have det sjovt for, når man kommer frem til destinationen. Læs med her og få 3 tips til at finde billige rejser og komme afsted.

Verdenskort, computer, kamera, pas og solbriller

Rejs uden for sæsonen

Det første tip handler om at give dig så billig en afbudsrejse som muligt.
Som med alt andet på det frie marked er det sådan, at jo større efterspørgsel, jo højere priser. Så hvis du rejser i skoleferier og omkring helligdage kan det godt være svært at få fat i en billig afbudsrejse. Rejser du derimod lidt udenfor sæsonen, og vælger du at rejse et sted hen, som ikke er så populært, kan du få rigtig lave priser.
Ligeledes er det altid billigere at rejse midt på ugen end i weekenderne, så du kan spare meget, hvis du er lidt fleksibel med dine afrejsedage og tidspunkter.

Vær åben

Tip nr. 2 handler om din indstilling til rejsen. Når du køber en afbudsrejse, så køber du nemlig en rejse, som allerede var bestilt af andre, og dermed var det måske deres drømmeferie, en ferie de købte, fordi de kun lige havde råd, eller en ferie de måske havde fået foræret eller noget helt andet. 

Uanset grunden, så er det ikke sikkert, at det matcher 100% overens med lige netop den ferie, du godt kunne tænke dig. 

 Fly

Hav orden i papirerne

Det sidste tip handler om at have styr på de mest essentielle ting, inden du køber en rejse. 

Der er nogen ting, du skal have med, uanset hvilket land du rejser til, og det er selvfølgelig pas og penge. I dag kan du betale med kort de fleste steder, men vær sikker på at dit kort er åben for transaktioner i det land, du evt. rejser til. Det kan du ofte tjekke i din netbank.
I de fleste lande er det også en rigtig god idé at huske det blå sygesikringsbevis, og/eller at have en ekstra rejseforsikring.
Når du bestiller din afbudsrejse kan det være med afgang om få dage eller få timer, og så er der ikke tid til først der at få styr på pas, penge, forsikring osv. Så sørg for at have styr på det, inden du giver dig til at lede efter din afbudsrejse.
Du skal også huske, at nogle lande kræver visum eller bestemte vaccinationer, så inden du trykker ’Køb’, skal du lige huske at tjekke op på, om du kan nå at få det bragt i orden inden afgang.