Vi danskere elsker det. At tage på kør-selv-ferie, og den frihed, det giver os. Du pakker bilen, får familien installeret, og så sætter du ellers bare bilen i gear og læner du dig tilbage i førersædet. Men hvad med leasing af bil og kør-selv-ferie – går de hånd i hånd?

Billeasing

Har du leaset en bil?

Med leasing af bil får man også frihed. Ingen uforudsete udgifter til bilen, du vælger selv leasingperioden, og når du ikke gider din bil længere, så afleverer du den bare tilbage. Med kør-det-selv ferie er der også frihed. Du bestemmer du selv ruten og tempo. I som familie er også selv herrer over, hvad I vil opleve undervejs.

Måske I får nok af den tyske autobahn, og rykker i stedet ud på de østtyske landeveje for at se det gamle Østtyskland på vej til det varme Italien? Eller måske det bliver til et spontant pitstop i Mosel på vej til Sydfrankrig, for lige at smage på den friske, sprøde sydtyske Riesling?

I følge DR.dk kører 300.000 danskere hvert år på ferie syd for Danmark, så danskerne elsker denne form for ferie og dens frihed.

Billeasing

Værd at huske

Det er vigtigt at huske, at man ofte bliver bundet til et maksimalt antal kilometer, du må køre i din leasede bil om året, og dette kan være meget dyrt at overskride. Derfor skal du sikre dig, at du har skræddersyet din leasingaftale netop til at kunne køre på ferie gennem Europa til sommer.

Dertil er det også fundamentalt, at du har tilladelse til at tage din leasede bil til udlandet i en længere periode. Udover at huske ting omkring ens leasingaftale, så er det også vigtigt at huske, at lande i Europa har forskellige regler, love og bødetakster, når det kommer til kørsel.

Derfor er det af betydning at undersøge hvilke lande, man vil køre igennem. Dette kan være en god idé at gøre forud for ens rejse, så man ved, præcis hvilke lande, man vil besøge, og præcis hvad disse lande kræver af dig, din familie og jeres bil.

Tjekliste

  • Tjek om du har en begrænsning i antal kilometer kørt i din leasingaftale
  • Tjek om kontrakten giver dig mulighed for at tage bilen med på ferie
  • Tjek hvilke forsikringer er en del af leasingaftalen – er der dækning af SOS international kasko?
  • Tjek om du har husket at medbringe forsikringskort på ferien
  • Tjek om din leasingaftale knytter et brændstofkort – kan det bruges i resten af Europa?

Din leasede bil er ikke længere en stopklods for de fantastiske kør-selv-ferier. Om du skal køre ned til de snebelagte, østrigske pister, eller køre på de små, krøllede veje langs den smukke, italienske Amalfikyst, så sætter din bil ingen grænser.

Du skal bare være forberedt og sørge for, at din leasingkontrakt ikke sætter en stopper for fantastiske kør-selv-ferier i det smukke Europa lige uden for de danske grænser. Rejs ud i det blå sammen med din familie i bilen – med en masse frihed i bagagen.