Kampagnen ”Husk Det Blå”

Reglerne om det dengang nye blå EU-sygesikringskort trådte i kraft 1. august 2014. I perioden fra maj samme år og op til ikrafttrædelsesdatoen gennemførte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kampagnen ”Husk Det Blå”.

Det var vigtigt at få danskerne til at bestille det nye blå sygesikringskort, hvis de skulle rejse til lande i EU, da det gule sygesikringskort (sundhedskort) ikke dækkede efter 1. august 2014. Med kampagnen blev der sat fokus på dette.

Som det før ikrafttrædelsesdatoen fremgik af Huskdetblå.dk:

”Fra 1. august 2014 dækker dit gule sundhedskort ikke længere som rejsesygesikring uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort.”

Rent grafisk blev du på huskdetblå.dk mødt af dette kort og tekst om de nye regler:

 

Og svar på de ofte stillede spørgsmål om det nye blå kort, så sådan ud:

 

Svarende på de oftest stillede spørgsmål har vi gengivet herunder, men det er vigtigt at du ved, at reglerne ikke nødvendigvis er de samme i dag. Du kan altid tjekke de nyeste regler hér:

Hvor bestiller jeg det blå EU-sygesikringskort?

Det er gratis at bestille et blåt EU-sygesikringskort. Du skal bestille det blå kort digitalt på www.borger.dk.

Hvis du ikke har mulighed for at bestille dit blå EU-sygesikringskort digitalt, eller opfylder du ikke umiddelbart betingelserne for at få et dansk EU-sygesikringskort, skal du kontakte dit lokale borgerservicecenter for at få hjælp.

Bemærk, at der er en anderledes ansøgningsform for EU-sygesikringskort, hvis du bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz,  modtager dansk pension, og er sygeforsikret for dansk regning i bopælslandet.

Bestilt det blå EU-sygesikringskort til dig selv og din hustand samtidig

Når du bestiller det blå EU-sygesikringskort på www.borger.dk, kan du bestille kortet til din ægtefælle og børn samtidig. Denne ansøgningsform er kun mulig, hvis du deler adresse med din ægtefælle og børn.

Bemærk, at dine børn ikke er dækket med dit blå kort. De skal have deres eget. Du skal derfor også bestille et blåt kort til dine børn. Dine børn over 18 år kan med deres NemID selv bestille et blåt kort på www.borger.dk

Du er stadig berettiget til refusion af udgifter, selvom du ikke har fået bestilt det blå kort. Læs mere om egenbetaling og regler for refusion under “Kan jeg få refunderet sygehjælpsudgifter fra min rejse, når jeg kommer hjem?”

Hjælp til selvbetjening i kommunen

Bestilling af det blå EU-sygesikringskort skal foretages digitalt. Hvis du ikke er i stand til selv at bestille det blå kort digitalt, kan dit lokale borgerservicecenter hjælpe dig.

Kommunen skal tilbyde, at ansøgning om det blå kort indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold. Særlige forhold kan være, hvis borgere grundet handikap, sprogvanskeligheder, manglende digitale kompetencer mv. ikke kan ansøge digitalt om det blå kort selv. ​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Læs mere om hjælp til selvbetjening på www.borger.dk eller kontakt din lokale borgerservicecenter for yderligere vejledning.

Hvordan og hvornår er jeg dækket med det blå EU-sygesikringskort?

EU-sygesikringskortet dækker i EU/EØS-lande og Schweiz. EU-sygesikringskortet giver ret til sygehjælp efter opholdslandets regler for sygehjælp på offentlige sygehuse og klinikker.

Du kan bruge EU-sygesikringskortet, når du opholder dig i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i op til et år.

Med det blå kort har du ret til den sygehjælp, der bliver medicinsk nødvendig under opholdet. Det gælder både akut sygdom og tilskadekomst, men også anden sygehjælp, som den behandlende læge/sundhedsperson vurderer er nødvendig under opholdet, afhængigt af bl.a. hvor længe du skal opholde dig i landet og hvilken behandling, der er tale om.

Det betyder også, at der ikke er noget krav om en medicinsk forhåndsvurdering, heller ikke for fx kronikere og alvorligt syge eller for gravide.

Hvordan er jeg dækket i EU/EØS-landene og Schweiz?

Der gives kun offentlig dækning for udgifter til behandling på offentlige sygehuse og klinikker samt private klinikker, der har en aftale med den offentlige sygesikring i det pågældende land. Der er ikke offentlig dækning efter det blå EU-sygesikringskort for behandling på andre private hospitaler eller klinikker. Dog kan der være mulighed for refusion af udgifter til behandling i andre EU/EØS-lande efter nogle andre regler om patientmobilitet. Patientvejlederne i din bopælsregion kan vejlede dig nærmere herom. Disse regler gælder dog ikke for Schweiz.

Det blå kort giver dig ret til sygehjælp på de samme vilkår, som offentligt sygesikrede borgere i det land du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder for sygesikrede i det pågældende land. Vil du sikre dig dækning for en evt. egenbetaling, kan du overveje at tegne en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab.

Der gælder dog andre regler, hvis du skal arbejde under ophold i udlandet, eller hvis du flytter til udlandet. Tilsvarende hvis du for din danske arbejdsgiver skal rejse i forbindelse med arbejde. Her skal du have en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du er omfattet af dansk social sikring.

Skal du rejse til Færøerne eller Grønland?

Dansk sygesikrede med et gult sundhedskort kan fortsat få dækket udgifter til sygehjælp ved rejser til Færøerne eller Grønland. Ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring ændrer ikke dækningen for sygehjælp ved rejse til Færøerne eller Grønland.

Hvad hvis jeg rejser til eller fra Bornholm via Sverige?

Hvis du rejser til eller fra Bornholm over Sverige, kan du ikke længere bruge det gule sundhedskort ved opstået sygdom eller skade på strækningen i Sverige. I stedet skal du bruge det blå EU-sygesikringskort, der stiller dig på samme måde som borgerne i Sverige.

Oftest vil det dog være tilstrækkeligt, at du viser dit gule sundhedskort som bevis på, at du har ret til behandling efter reglerne for det blå kort (Nordisk samarbejde).

Hvordan er jeg dækket som kronisk syg eller gravid på ferie i Europa?

Med det blå kort kan du få offentlig dækning for udgifter til sygehjælp, der bliver medicinsk nødvendig under midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Den offentlige dækning omfatter sygehjælp, som den behandlende læge/sundhedsperson vurderer, er nødvendig under opholdet, afhængigt af bl.a. hvor længe du skal opholde dig i landet og hvilken behandling, der er tale om.

Det betyder, at der ikke er noget krav om en medicinsk forhåndsvurdering, heller ikke for fx kronikere og alvorligt syge eller for gravide.

Hvis du ønsker yderligere dækning, end hvad du kan få med det blå EU-sygesikringskort, kan du tegne en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab. Dækning af en kronisk eller eksisterende sygdom under en privat forsikring afhænger af de nærmere vilkår af forsikringsaftalen. Du skal derfor kontakte dit forsikringsselskab, hvis du vil være sikker på, hvordan din rejseforsikring dækker, herunder om dit forsikringsselskab kræver forhåndsgodkendelse inden afrejse.

Hvordan er jeg dækket som tredjelandsborger?

Er du ikke statsborger i Danmark, et EU-land, Norge, Island eller Schweiz (tredjelandsborger), er du ikke altid berettiget til det blå kort, selvom du har bopæl i Danmark og er berettiget til sundhedsydelser i Danmark.

Er du tredjelandsborger og ønsker at bestille det blå kort, kan du ikke bestille kortet digitalt. I stedet skal du henvende dig til din bopælskommune for en vurdering af, om du er berettiget til et blåt kort, og kommunen udsteder kortet manuelt. Som tredjelandsborgere skal du derfor være særligt opmærksom på, om du har behov for at tegne en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab, når du rejser til øvrige EU/EØS-lande og Schweiz.

Bemærk, at statsløse, flygtninge og familiemedlemmer til en dansk sikret kan være berettiget til et blåt kort, hvis de har bopæl i Danmark og har et gult sundhedskort.

Som tredjelandsborger (ikke-EU/EØS-statsborger) med bopæl i Danmark kan du dog få offentlig dækning til medicinsk nødvendig sygehjælp under ophold i et af de øvrige nordiske lande (Sverige, Norge, Finland og Island) i samme omfang, som havde du det blå kort.

Søg på dit rejseland øverst på siden, hvis du vil læse mere om dine rettigheder og dækningen med det blå kort i de enkelte EU/EØS-lande og Schweiz.

Hvornår dækker det blå EU-sygesikringskort ikke?

Får du et behov for sygehjælp under ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, er det en god idé at forhøre dig om vilkår for behandlingen, fx om der er egenbetaling for patienter i opholdslandet.

Der gives kun offentlig dækning for udgifter til behandling på offentlige sygehuse og klinikker samt private klinikker, der har en aftale med den offentlige sygesikring i det pågældende land.

Ved behandling på private hospitaler eller klinikker kan der eventuelt være mulighed for refusion for udgifter til behandling efter nogle andre regler om patientmobilitet. Patientvejlederne i din bopælsregion kan vejlede dig nærmere om det. Disse regler gælder dog ikke for Schweiz.

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til de samme ydelser og på de samme vilkår, som borgerne i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder sygesikrede i det pågældende land.

Vil du sikre dig dækning for en evt. egenbetaling, kan du oveveje at tegne en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab.

Bemærk, at det blå EU-sygesikringskort ikke dækker i disse landområder inden for EU/EØS:

Andorra

Monaco

San Marino

Øen Man

Kanaløerne

Det blå kort dækker heller ikke:

Udgifter til hjemtransport. Der gælder dog særlige regler om dækning af merudgifter ved hjemtransport i forbindelse med sygdom/tilskadekomst under rejser i de nordiske lande.

Udgifter til planlagt behandling, hvis formålet med rejsen til det pågældende land er at modtage behandling. Dog kan der være mulighed for refusion for udgifter til behandling efter nogle andre regler om patientmobilitet. Patientvejlederne i din bopælsregion kan vejlede dig nærmere herom. Disse regler gælder dog ikke for Schweiz.

Udgifter til hjemtransport hvis en sikret afgår ved døden.

Udgifter til behandling der efter en sundhedsfaglig vurdering med rimelighed kan vente, til du er tilbage i Danmark igen.

Udgifter til sygehjælp ved ophold uden for EU/EØS-lande og Schweiz. Hvis du rejser uden for EU/EØS-lande og Schweiz, bør du tegne en rejseforsikring, der dækker behandling af sygdom/tilskadekomst.

Du kan finde nærmere information om anvendelsen af det blå kort i de enkelte lande øverst på siden ved at søge på dit rejseland.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har et blåt EU-sygesikringskort eller har glemt det?

Hvis du ikke har et blåt EU-sygesikringskort, risikerer du at skulle lægge ud for hele behandlingsudgiften.

Har du ikke et blåt EU-sygesikringskort, kan du bestille det digitalt på www.borger.dk. Hvis du ikke er i stand til selv at bestille kortet digitalt, kan dit lokale borgerservicecenter hjælpe dig.

Er du berettiget til et blåt kort, kan du få offentlig dækning, også selvom du ikke har bestilt et kort eller ikke har det på dig. Får du behov for sygehjælp, kan du bestille en erstatningsblanket for EU-sygesikringskortet hos din bopælskommune, som kan faxe den til fx et udenlandsk hospital.

Hvis du ikke har et blåt kort, kan lægen opkræve den fulde udgift for behandlingen og ikke kun en eventuel egenbetaling. Læs nærmere om regler for refusion når du er kommet hjem under: Kan jeg få refunderet sygehjælpsudgifter fra min rejse?

Hvis du på din rejse betaler mere end egenbetalingen for behandling dækket af dit blå kort, kan din kommune hjælpe dig med at søge disse udgifter refunderet. Du kan få refunderet et beløb svarende til dækningen efter den offentlige sygesikring i det land, hvor du er blevet behandlet. Er der en egenbetaling, refunderes den ikke.

Har du ikke kontanter eller kreditkort til betaling, gælder samme vilkår for dig som for landets egne borgere, der får behov for sygehjælp uden at have kontanter eller kreditkort.

Kan jeg få refunderet sygehjælpsudgifter fra min rejse, når jeg kommer hjem?

Hvis du selv har betalt for den behandling, du har fået, kan du i visse tilfælde søge refusion, når du kommer hjem.

Med det blå EU-sygesikringskort får du adgang til sygehjælp efter de samme regler, som gælder for sygesikrede i det land, du rejser til.

Du kan derfor søge refusion, hvis:

du opholder dig i et land, hvor det er praksis, at borgerne lægger ud til behandlingsudgiften med henblik på refusion efterfølgende.

du ikke har haft et blåt kort og derfor mener, du er afkrævet betaling udover en egenbetaling.

du under din rejse får behov for behandling og bliver afvist med det blå kort på et offentligt sygehus og derfor blev afkrævet betaling udover en egenbetaling.

Du skal henvende dig til din kommune med de originale regnings- og kvitteringsmaterialer og evt. (kopi) af henvisninger og recepter m.v. Din kommune udfylder herefter en EU-standardblanket, som bekræfter, at du er dansk socialt sikret efter EU-reglerne. Dokumenterne kan derefter sendes videre til behandling.

Tidsfristen for ansøgning om refusion følger lovgivningen i de enkelte lande, som har fastlagt en frist. Fristerne for ansøgning og hertil sagsbehandling om refusion kan derfor variere, alt efter hvilket land du har besøgt.

Du kan finde yderligere information om, hvordan du søger refusion samt finde oplysninger om sygehjælpsregler for hvert enkelt EU/EØS-land og Schweiz, ved at søge på dit rejseland øverst på siden.

Rejser du til Grønland eller Færøerne, dækkes dine sygehjælpsudgifter fortsat som i dag.

Kan jeg få dækket min hjemtransport?

Udgifter til lægeordineret hjemtransport fra øvrige EU/EØS-lande og Schweiz dækkes ikke med det blå EU-sygesikringskort.

Hvis du bliver syg under et ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan du ikke blive transporteret hjem på det blå EU-sygesikringskort.

Har du bopæl i et nordisk land og modtager sygehusbehandling under midlertidigt ophold i et andet nordisk land, kan opholdslandet dække merudgifter ved hjemrejse til bopælslandet. Merudgifterne dækkes, hvis du som følge af en sygdom eller tilskadekomst må rejse hjem på en anden og dyrere måde end den, der ellers ville være anvendt.

Der vil fortsat være offentlig dækning af udgifter til lægeordineret hjemtransport fra Færøerne og Grønland, ligesom det gælder i dag.

Hjemtransport ved død

Der er ikke længere offentlig dækning af udgifter til hjemtransport af en dansk sikret, der er afgået ved døden under den første måned af pågældendes ferie- eller studierejse i et andet EU/ EØS-land, eller Schweiz og enkelte småstater.

Der er offentlig dækning af udgifter til hjemtransport fra Færøerne og Grønland.

Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg bliver syg på min ferie?

Med ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring er der ikke længere en offentlig alarmcentral, som du kan kontakte fra udlandet.

Der er ikke længere en offentlig alarmcentral, som du kan kontakte fra udlandet.

Du kan i stedet finde information og vejledning om brugen af det blå kort samt mulighederne for sygehjælp i udlandet øverst på siden ved at søge på dit rejseland eller hos din bopælskommune.

Hvis du under din rejse i EU/EØS eller Schweiz ønsker at vide hvorvidt en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan du henvende dig til de lokale myndigheder i rejselandet. Ofte kan rejseselskabets guide også være behjælpelig.

Hvis du har tegnet en rejseforsikring hos dit forsikringsselskab, vil der typisk være tilknyttet en alarmcentral. Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere information.

Hvorfor skal jeg have et gult og et blåt kort?

Sammenlægning af det gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort

Hvorfor slår man ikke bare det gule og det blå kort sammen? Det er et oplagt spørgsmål – men det er ikke hensigtsmæssigt at sammenlægge det gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort til ét samlet kort.

Nogle borgere, der er berettiget til det gule sundhedskort, er ikke nødvendigvis berettiget til samtidigt at få det blå EU-sygesikringskort fra Danmark. Det gælder for eksempel:

Personer der bor i Danmark men er socialt sikret efter EU-retten i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. De skal derfor have deres blå EU-sygesikringskort fra dét land, de er socialt sikret i.

Personer der bor i Danmark men som ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz. De er ikke dækket direkte under EU-reglerne.

Det er heller ikke muligt at få det blå kort sammenlagt med passet, da udformningen af passet skal følge internationale standarder og et minimumsniveau i forhold til sikkerhed.

Det blå EU-sygesikringskort udsendes ikke automatisk

Ikke alle danske borgere rejser til andet EU/EØS-land eller Schweiz, og de har derved ikke brug for det blå EU-sygesikringskort.

Du skal derfor selv bestille det blå EU-sygesikringskort på www.borger.dk

Du kan ikke længere få dækket udgifter til sygehjælp på ferierejser i udlandet med den offentlige rejsesygesikring (det gule sundhedskort). Du vil i stedet være dækket med et blåt EU-sygesikringskort, der dækker udgifter i samme omfang som den offentlige sygesikring i det land, du besøger.

Hvor kan jeg få mere at vide om det blå EU-sygesikringskort?

Hvis du har brug for et overblik over, hvordan det blå kort bruges i EU/EØS-landene og Schweiz, kan du downloade app’en European Health Insurance Card.

APP

App’en European Health Insurance Card indeholder generel information om det blå kort, nødtelefonnumre, dækkede behandlinger og udgifter, og hvordan man anmoder om refusion.

App’en findes på alle EU-sprog og kan downloades i App Store, Google Play og Windows Marketplace.

Patientombuddet

På www.patientombuddet.dk kan du finde yderligere information om regler til sygehjælp i EU samt finde vejledninger om sygehjælp i alle EU/EØS-lande og Schweiz.

EU-kommissionen

Du kan også besøge EU-kommissionens hjemmeside. Her finder du vejledninger på alle EU-sprog om brug af det blå kort i samtlige EU/EØS-lande og Schweiz.

Skal jeg have et blåt kort, hvis jeg skal til Grønland eller Færøerne?

I Grønland og på Færøerne giver det gule sundhedskort stadig adgang til lægehjælp og andre sundhedsydelser. Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International om hjælp ved akut tilskadekomst mv. Man skal blot ringe  til 70 10 10 18.

Det gule sundhedskort dækker udgifter, som ikke er omfattet af sundhedsvæsnet på Grønland og Færøerne for eksempel:

Udgifter i forbindelse med akut opstået sygdom, ulykkestilfælde og dødsfald

Refusion af udgifter til lægehjælp, lægeordineret medicin og medicinsk udstyr/hjælpemidler

Under visse omstændigheder ydes der hjælp til transport

Du kan læse mere på:  https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/36849

/Det er vigtigt, endnu en gang, at understrege, at ovenstående svar måske ikke er gyldige i dag, da der kan være kommet ændringer i reglerne siden 2014, hvor kampagnen kørte/