sm123

Der kan være forskellige grunde til at huske sit kørekort, når man skal på ferie. Faktisk er det altid en god idé at gennemgå de forskellige dokumenter, man skal have med, inden man tager afsted på ferie. På den måde undgår du nemlig, at du glemmer noget, der er meget vigtigt. 

Gør det derfor til en rutine, når du skal til at lave din pakkeliste, også at skrive de vigtige dokumenter ned. Passet, dit blå sygesikringskort og det almindelige sygesikring skal altid med. Herefter varierer dokumenterne alt efter, hvilken ferie du skal på. Du skal nemlig have mange flere dokumenter med, hvis du skal på køreferie til Italien, end hvis du skal en weekend til London. 

 Pas og kamera ved verdenskort

Køreferien

Når du skal på køreferie, er det naturligvis også vigtigt, at du har dit pas, og både det blå og almindelig sygesikringskort med. Det giver sig selv, at du også skal have kørekortet med. Det er altid en god idé at tage sit kørekort med, også selvom man ikke regner med at skulle køre – lejer I spontant en bil, har du derfor mulighed for at køre alligevel. 

Skal du oversøisk eller uden for Europa, kræver det ofte, at du får et internationalt kørekort. Det er rigtig nemt at bestille gennem borgerservice. Kørekortet gælder i op til et år, så husk at forny det, hvis du skal ud og rejse igen et år efter. 

Den europæiske køreferie

Det er efterhånden meget populært for familier at tage på køreferie gennem Europa. Her er det dog igen vigtigt at huske en lang række dokumenter. Især hvis det er jeres egen bil, I kører med. Her er det altid vigtigt at have sin registreringsattest med. Er den ældre end 5/12/2005, så skal du have det hele med. Ellers kan du blot nøjes med del 1. 

Herefter anbefales det, at du tager din forsikring med. Inden du rejser, bør du undersøge hvilken type forsikring du har. Kontakt forsikring, hvis du er i tvivl, de vil altid være behjælpelige. Derudover er det også vigtigt at have en rejseforsikring. 

Gennem Europa er der en række ting, man skal være opmærksom på. Blandt andet at man i eksempelvis Østrig, skal have en motorvejsmærkat/vignette. Det kan gøres på forhånd, så man ikke står i landet og må køre uden om alle motorvejene. I forbindelse med dette er der også en lang række lande, der kræver, at man kører med miljømærkater. 

Tåget morgen ved motorvejTåget morgen ved motorvej

De andre ferier

Men bør man så egentlig have kørekort med, hvis man blot skal på storbyferie? Det skader i hvert fald aldrig. Du kan altid bruge det som ID, hvis du skal ind nogle steder, hvor det kræver en bestemt alder. 

Kørekort er mest nødvendigt, når ud skal køre eller leje en bil, men det er et godt dokument at have med i nødstilfælde. Hvis du alligevel altid har det i din pung, så er der ingen grund til at lægge det derhjemme. Husk dog selvfølgelig at passe godt på det. Det ville være ærgerligt at miste det på ferien.