sm123

Det er tit de oplevelser, der på overraskende eller spontan vis pludselig blev en del af ferien, som vi husker allerbedst og i mange år. De oplevelser, som ikke var en del af pakken, da rejsen blev bestilt, men som alligevel endte som en af de allerstørste oplevelser på ferien. 

På en kulturrejse, hvad enten det er i en storby eller måske til gamle ubesøgte landområder, får du tit mere med i feriepakken, end du forventer på forhånd. Om det kommer i form af fakta og interessante informationer og historier, som du ikke anede fandtes eller i form af smutture eller genveje forbi flotte bygninger eller smalle gader, så er det på kulturferier, at de spontane oplevelser ofte dukker op. 

smal-gade

Tag en ekstra dag til udforskning af området

Mange af os danskere elsker at tage på forlængede weekendture rundt omkring i Europa. Oftest gør vi det med et bestemt formål så som en fodboldkamp eller anden sportsevent, en koncert eller en spændende messe. En sådan tur går nogle gange til byer eller steder, hvor vi aldrig har været før og måske aldrig kommer igen. Derfor kan du med fordel, hvis du har mulighed for det selvfølgelig, tage en ekstra dag eller to enten før eller efter begivenheden, som du rejser for, hvad end du rejser med tog, fly, bil eller selvfølgelig med båd. 

Denne ekstra tid giver dig mulighed for at gå på opdagelse og udforske ukendte steder. Lige netop her, hvor nysgerrigheden viser vejen, kan du støde på de største og mest uventede oplevelser. Din nysgerrighed vil måske bringe dig steder hen, hvor turister normalt ikke kommer, og her vil du måske opdage en helt anden side af byen, end du havde forventet.

Hvis du beslutter dig for at gå på opdagelse i området, kan det være en god ide at have undersøgt lidt om området på forhånd. På den måde kan du have en ide om, hvor du har tænkt dig at bevæge dig hen, og hvor du i hvert fald ikke behøver at gå forbi. Dette afhænger selvfølgelig også af, hvor godt du kender stedet i forvejen, og hvor du rejser hen.

mand udforsker smalle gader

Undersøg mulighederne

Har du ikke et bestemt event, der driver dig afsted på din kulturferie, vil du måske stå og overveje, hvor du skal sejle hen. Her er det vigtigt, at du undersøger forskellige steder for at finde flere oplysninger om potentielle rejsemål for din tur. Du kan med fordel besøge hjemmesider, der deler rejsetips og fortæller om forskellige steder for at finde ud af, hvor du skal tage hen. Herved kan du blive klogere på, hvad de forskellige byer og områder har at byde på, før at du bestiller din rejse.

Finder du et sted, der lyder spændende, så tøv ikke med at tage af sted. Om det er i den anden ende af Danmark, på den anden side af Jorden, eller måske en kortere sejltur ned i Europa, så kan du være sikker på, at der venter store oplevelser og uventede positive øjeblikke forude. De store oplevelser kommer nemlig til dem, der søger dem. God tur ud i det blå.