sm123

Hvis du lige er kommet hjem fra ferie, og endnu ikke er helt klar til at lægge solcremen og badedragten på hylden, så er du helt sikkert ikke den eneste. Man savner allerede den varme man kun rigtig kan få nede sydpå, og man længes allerede mod hvide strande og palmetræer.

Palmetræer har vi godt nok ikke i Danmark, men vi har dog stadig både strande og, hvis man er virkelig heldig, endda også en ret lækker sommersol. Så bare fordi man er steget af flyet, behøves man jo ikke nødvendigvis helt give op på feriestemningen.

Ferie

Så træk du bare i badebukserne og tag fødderne op, for ferien kan sagtens fortsætte lidt endnu.

Pust din egen pool op

Hvis der er noget der virkelig skriger ferie, så er det en pool. Om det så er at slappe af ved poolen eller lege i vandet, så har rigtig mange mennesker helt sikkert pool relaterede ferieminder. Så hvorfor ikke bringe poolen til baghaven?

Har du ikke allerede en pool installeret i dit hjem, kan det godt virke som et meget stort arbejde at skulle til at lave udgravninger og en hel’ masse andet. Det behøves du skam overhovedet heller ikke.

Tænker du at en pool i haven kunne være noget for dig, men er du ikke lige til det helt store installeringsarbejde, så burde du investere i en oppustelig spa og pool. Den er i og for sig ’blot’ et stort oppusteligt badekar, men det der skiller den ud fra andre oppustelige pools, er at den også har indbyggede jets og kan lave masser af lækre bobler.

Poolen er måske ikke ligeså stor som den slags du kan finde på diverse store badehoteller, men du får så til gengæld den fulde afslapningsoplevelse, når spa og vandmassage bliver smidt oveni.

Husk stadig solcremen

Selvom solen måske ikke er ligeså skarp som nede sydpå, er det stadig vigtigt at du husker solcremen, når du vender tilbage til Danmark. Solcreme holder ikke kun din hud sikker, men er faktisk også med til at gøre dig mere brun. Hvilket højst sandsynligt er hvad du gik efter i første omgang, og ikke det knap så tiltrækkende krabberøde look.

Har du børn er det selvfølgelig ekstra vigtigt at huske at få dem smurt ind i solcreme, da der nok ikke er nogen tvivl om at de gerne vil bruge en stor del af ferien på at rende rundt ude i solen, uden tanker om risikoen for at blive solbrændt.

Pool

Det er også vigtigt at du får fat i den helt rigtige form for solcreme inden du bevæger dig ud i solen. Efterhånden ved mange at solens UV-stråler ikke kun varmer, men også kan være skadelige for os og vores hud. Færre ved dog at der faktisk findes to former for UV-stråler der kommer fra solen: henholdsvis UV A- og UV B-stråler. Huk derfor at kigge bag på solcremen inden du køber den, og tjek efter om den beskytter mod begge former for stråler.

Ved du at du skal meget ud og bade er det også en rigtig smart ide at få fat i en vandfast slags solcreme, så du ikke smøre den på blot for at svede/svømme den af kort tid efter.