sm123

Vi danskere er et rejselystent folk. Måske går det helt tilbage til vores forfædres tid som omrejsende vikinger, der både plyndrede og handlede. Måske er det, langt mere banalt, bare et behov for at rejse væk fra det danske sommervejr og ned mod sydens sol. 

Hvad end grunden er, ser vi også en stadig større tendens til at rejse afsted uden for ferierne. Det er selvfølgelig særligt set blandt unge, men danskere i alle aldre vælger i stadig større grad at tage fri fra skole og arbejde for i stedet at opleve noget i livets skole. 

Lad dig vaccinere

At rejse sikkert

Det kan der være rigtig mange fordele ved. På den måde får man for eksempel mulighed for rigtig at opleve destinationen og komme ind under huden på lokalbefolkningen. Man er ikke bare begrænset til forkvaklet engelsk og opportunistiske turistguides. 

Derudover åbner det dog også op for mange andre rejseformer. Du behøver for eksempel ikke kun at rejse til et enkelt land. I stedet kan du, og måske et par venner, sagtens sejle ud på middelhavet, rejse rundt i Afrika eller tage toget rundt i Europa. 

Du bør dog også være opmærksom på, at der, særligt med de mere eksotiske destinationer også er en vis risiko involveret. Det er nemlig ikke helt uden fare at bevæge sig uden for turisternes normale sti i et land, hvor man med al sandsynlighed ikke kender sproget. 

Måske endnu værre er det, at dit immunforsvar heller ikke, så at sige, kender sproget. Tager du afsted, særligt i længere tid ad gangen, er du altså langt mere disponeret over for sygdom. Den slags kan du heldigvis, i en vis udstrækning, beskytte dig mod, hvis bare du ved, hvad farerne består i. 

For eksempel kan du lade dig vaccinere mod de relevante sygdomme, ligesom det i nogle tilfælde kan være relevant at medbringe præventiv medicin. I lande med malaria, kan det for eksempel også være en god ide at medbringe myggenet.

Husk forsikringen

Økonomisk beskyttelse

I et mere økonomisk henseende kan en rejseforsikring også være en praktisk forholdsregel. Når det handler om netop sygdom, kan det desuden også være en god idé at have en sygeforsikring eller lignende. Læs mere om den slags og lignende tiltag lige her

I det hele taget bør du tage et godt kig på dine forsikringer. Det gælder ikke mindst, hvis du gør noget risikabelt såsom at rejse afsted i længere tid ad gangen. Lige som når du sparer op til en rejse, bør du også spare op til den dag ulykken rammer. Det kan gøres med forsikringer og egentlig opsparing, for sygdom er aldrig sjov. Heller ikke hvis den er eksotisk.