Solen skinner, vejret er dejligt, og for mange er sommerferien så småt begyndt. Efter et langt forår er det endelig tid til at pleje parforholdet.

Selvom vi bor sammen, er vi ikke vandt til at gå op og ned ad hinanden hele dagen, så det er en rigtig sund måde at starte ferien på. Det giver jer tid til at finde hinanden.

Kys, kærlighed og kokosvand

Mange starter med en kort ferie eller et lille weekendophold, til at få gang i sex, for hvad er bedre end en weekend i Paris, eller en smuttur til en tropestrand, hvor I kan blive brune og lækre, og gå hånd i hånd langs vandet.

middagsmad

Hvis man skal følge det mest almindelig råd fra mange parterapeuter, så er det vigtigt at I forventningsafstemmer, inden I tager afsted, så I begge to får den tur, I hver især forventer.

Mange romantiske ferier er endt dårligt, fordi han forventede en weekend i hotelsengen, og hun forventede romantiske gåture under sommerhimlen.

I skal huske at pakke med omtanke

Hvis I tager afsted med planer om ikke at forlade hotellet, er det en rigtig god idé at pakke med omtanke, og her mener vi ikke, at I skal huske regnjakke og fornuftigt fodtøj.

I 2010 blev en kvinde knaldet af tolderne i Dubais lufthavn. Hun havde kufferten fuld af voksen legetøj. Uheldigvis for kvinden er den slags ulovligt i De Forenede Arabiske Emirater, så al legetøjet blev konfiskeret, og hun blev tvunget til at skrive under på, at hun aldrig ville forsøge, at smugle den slags ind i landet igen.

cocktail

Den samme oplevelse havde den amerikanske skandalekirurg, Michael Brown, der blev tilbageholdt i Dubai, da han havde medbragt pornografisk materiale til det muslimske land.

Så selvom det lyder som et gammelt husmorråd, så skal opfordringen stadig lyde herfra, nyd sommeren og hinanden, men pak med omtanke, og lad jeres legetøj blive hjemme hvis I tager en smuttur til Dubai.