Er du også helt vild med at læse andres beretninger om rejser, oplevelser og diverse aktiviteter? Så er du uden tvivl havnet på nogle af tidens mest populære hjemmesider eller sociale profiler inden for rejser. I dag er der nærmest gået inflation i at blive en såkaldt rejseblogger, og det kan derfor være svært at finde frem til de bloggere, der leverer det bedst mulige indhold til læserne. Derfor kigger vi i de kommende afsnit nærmere på, hvordan du finder frem til de bloggere, der er de mest interessante at følge.

Rejseblogger

Er du til det visuelle? Eller ønsker du at læse dig til informationerne?

Et af nutidens mest populære sociale medier er Instagram. Her bliver du typisk præsenteret for et billede eller en videosekvens sammen med en kort tekstbeskrivelse. Rigtig mange danskere bruger netop Instagram til at finde inspiration til rejser og oplevelser. Derudover er der mulighed for at redigere sine billeder på Instagram, så en i forvejen flot destination bliver endnu flottere at se på.

Et andet populært medie er YouTube. Her kan vi opleve smukke videosekvenser af forskellige destinationer og oplevelser. Det kan være en god måde at se destinationerne an på, inden man beslutter sig for, om det er et sted, som man har lyst til at tage til.

Rejseblogger

Rigtig mange bloggere på YouTube er dygtige til at vise de bedste sider frem af en destination. Derfor er det også vigtigt, at du er kildekritisk, når du søger inspiration på nettet. Ikke alle kilder er lige troværdige.

Disse bloggere bør du følge

Vi har kigget nærmere på, hvilke bloggere der er populære på nuværende tidspunkt. Vi har i den anledning lavet en kort liste, som kan give dig inspiration til, hvem du kan følge allerede i dag:

  • Rejsekris – Hvis du er til autentiske beretninger, så kan du med fordel følge Rejsekris, som deler ud af både gode og dårlige oplevelser. Her kommer beretningerne ofte på skrift med et hav af billeder, som giver dig følelsen af selv at være der.
  • Rejsetanker – Med en kombination af rejseblog og rejseforum får du her hele pakken. Du får med andre ord en hel verden af rejseoplevelser, som kan inspirere dig til at opleve nye destinationer. Du har også mulighed for at byde ind med egne oplevelser.
  • Rejsespejder – Elsker du at spare penge på dine rejser, så kan du med fordel følge Rejsespejder. Her bliver der hyppigt offentliggjort uimodståelige rejsetilbud, hvor man kan spare mange tusinde kroner på fly, hotelophold, weekendophold, spaophold osv.